Laaaangt væk fra Afrika!

Amsterdam kunne vi forholde sig til. Men kun syv timer senere at befinde sig en lun sommeraften i hjertet af en multikulturel metropol, er ganske uforståeligt. Toronto er alt hvad Zambia ikke er. Vi landede i går aftes lokal tid og fandt med lidt hjælp vej til vores vandrehjem down town. Temperaturen er en smule højere end hvor vi kommer fra, men det er tydeligvis en anden årstid. Hvor man i Zambia pakker sig ind i hue og vanter slentrer folk her rundt i så lidt tøj som muligt - shortslængden var ikke gået i Afrika!

Snapshot af Kensington

Vandrehjemmet serverede ikke morgenmad, men det gjorde til gengæld McDonald's som reddede Malenes morgen med deres havregrød. Kameraet pakkede vi i én af taskerne som vi tjekkede ind i morges. I løbet af et par timer er vi med toget på vej tværs over Canada med destination Jasper midt i Canadian Rockies - en togtur på omkring 50 timer. Dagen i dag var derfor bare et lille "gap" mellem to rejser så hvorfor slæbe på sit kamera? At dagen blev spækket med oplevelser og indtryk skal vi i stedet forsøge at beskrive så levende som muligt.

Toronto havnefront, vores første møde med havet i et helt år. Levende musik, sommerklædte mennesker på udflugt, tårnhøj skyline i baggrunden, gadesælgere med baseball billetter til dagens kamp. Wow, tænk at på i varmen året rundt uden denne fornemmelse af "rigtig" sommer!

Næste stop Kensington Market, vejen går gennem China Town som lever fuldt op til sig navn. Kensington flyder af New Yorker-charme og stil. Gaderne er overstrømmede med lækre grøntsager fra hele verden, overfyldte trashede caféer indrammet af rå planker og sommerblomster, live jazz og rock musik blander sig med hinanden, en venlig ekspedient sælger verdens (nu er det kageeksperten der taler!) bedste kager bagt i gammeldags bageri, en ostehandler som de kun dufter i Frankrig, køkkenbutik med lækkert (!) køkkengrej og et paradis af kogebøger, et slaraffenland af nødder, krydderier, ris, bønner, the, kaffe - Kensington er alt hvad man kan drømme om, når man gør sig virkelig umage!

Sikke en dag, vi føler os meget velsignede! På vejen diskuterede vi hvorvidt Canadaindlæg hørte til på bloggen. Vi var hurtigt enige om at dette i sandhed måtte være by the Grace of God.

Vi hopper på toget og høres ved i et (nyt) helt andet Canada.