Hjem er...

Hjem Er...

Fire pakkede kufferter og endnu tre tomme er et synligt tegn på at turen snart går hjemover efter et længerevarende ophold i Danmark. Én ting er de mange ting som skal pakkes, last minute shopping, et sidste knus og farvel, noget andet er de mange tanker, der følger med ved igen at rejse flere tusinde kilometer væk fra vores udgangspunkt.

… familie og rødder

Om ‘udgangspunkt’ er det helt rigtige ord, ved jeg ikke, men der sker noget underligt, når ‘hjem’ flyttes til en lokation som overhovedet ikke ligner det man engang kaldte ‘hjem’. For os har de sidste fem år været en proces (ja, vi har faktisk været i Zambia fem år!). ‘Hjem’ defineres i begyndelsen som stedet hvor vi indretter os hjemligt og har vores dagligdag – og dermed kan ‘hjem’ hurtigt rykkes op og skifte lokation. Da Noa kom til verden blev tilknytningen til nærmeste familie naturligt stærkere, og gjorde det sværere igen at rykke op. At bo på den anden side af jordkloden bliver pludselig ikke kun betaling på egen konto, men også noget hvor bedsteforældre må give afkald på den nære kontakt med børnebørn. Vi måtte erfare at ‘hjem’ også handler om familie og rødder.

Moster Anne-Mette med Eliza Joy

… er formål og tilhørsforhold

Nu tager vi så skridtet én gang til, denne gang med to børn (og børnebørn for nogles vedkommende!). Vi kalder det at tage ‘hjem’, og sådan føles det også. For det er nok gået op for os, at ‘hjem’ også defineres af hvor vi oplever formål og værdifyldt hverdag. ‘Hjem’ handler nu både om det fysiske sted, familie og venner, men der er også sket et flyt i tilhørsforhold, vi oplever en dyb fred i at Zambia faktisk er stedet for os, og det helt rigtige sted for vores børn at vokse op. Vi taler om Zambia, som det land vi hører til, det folk vi er en del af – og samtidig ved vi også, at vi altid vil være fremmede og anderledes blandt zambianere.

Betyder det så at det er blevet lettere at lave skiftet? Tja… Man vender sig hurtigt til et land, hvor mange systemer fungerer. Hvor arbejdsdagen ikke udfordres af strøm og internetforbindelser. Hvor legepladserne ligger næsten side om side, og aktivitetsmulighederne ikke kræver den helt store fantasi. Og hvor bedsteforældre, mostre og tanter kun er et opkald væk.

At vende hjem

Den første tid i Zambia efter et ophold i Danmark kan godt være præget af afsavn. Det kan tage et par uger at omstille sig, men særligt to ting hjælper med at vænne ‘hjem’: Gode venner som kender til samme omstilling og gør alt hvad der står i deres magt for at gøre det lige lidt sjovere – byde velkommen i lufthavnen, lave aftensmad, sørge for indkøb, selv børnenes køjeseng er blevet malet af venner for at gøre klar til Eliza. Det andet er oplevelsen af formål; at være på rette sted, at få lov at være en del af et større billede – når først man kommer i kontakt med den tilfredshed og taknemlig som er forbundet dermed, så er det ligesom hjertet finder ‘hjem’.

Sol, lys og varme spiller faktisk også en rolle for trivslen i Zambia. For Malene betyder det ekstra lys rigtig meget, men heller ingen tvivl om at det er et skønt klima for børnene, som jo knap nok ved hvad sko og tøj skal bruges til.

Om få dage er vi i på vej i luften. Vi tog afsted som forældre til én, men vender hjem som noget vi forbinder mere med familie. Haven, som er vores lokale legeplads, skal have en opgradering. Noa skal tilbage til nursery school. Eliza skal stifte bekendtskab med varmere temperaturer og vores elskede hushjælp, Maureen. Vi glæder os til gensyn med gode venner. Vi oplever at være blevet betroet en vigtig opgave, både som forældre men bestemt også i nuværende og særligt kommende projekter og opgaver.

Så omend det altid er forbundet med lidt spænding, så glæder vi os rigtig meget til at skulle HJEM.